

See you next year
Om
Mød en række af Europas prominente tænkere inden for arkitektur, kunst, antropologi, sociologi, filosofi og musik under overskriften 'Grænseløse Rum'.
Henover en gylden akse imellem DAC/BLOX og Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek, vil der blive talt om både den sensuelle by, kærlighed i det digitale rum, klimatænkning i det globale rum,
rejsen ud i det ydre rum
og festen, der illuminerer byrummet.
Det hele sker i en musikalsk ramme sat af DISTORTION Festival – der med deres særlige 𝐴𝑁𝑇𝐼 Distortion - Onsdag indtager den stemningsfulde Bibliotekshave og Det Kgl. Biblioteks højtidelige Gamle Læsesal.

Medvirkende
Thomas Fleurquin (FR)
Stifteren af Distortion
Thomas Fleurquin er stifteren af den københavnske gadefestival Distortion. Han flyttede til Danmark fra Frankrig i 1998, og har i høj grad formået at sætte sit præg på den danske bykultur via festivalen, der er vokset til at blive en af de største, årligt tilbagevendende kulturelle initiativer i Europa. Ved siden af at være ophavsmand til - og nu direktør for - Distortion, arbejder han derudover som arrangør for agenturet Animal Communication, der planlægger og organiserer en række begivenheder og events med gadekultur og ny dansemusik som udgangspunkt.
Foto: ©Jeppe Bjørn Vejlø
Dan Stubbergaard (DK)
Arkitekt
Den danske arkitekt, Dan Stubbergaard, blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han også har undervist i en periode. Han stiftede i 2006 arkitekt-firmaet COBE, som han nu er direktør for. Firmaet har over hundrede arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere ansat og er i dag et af de mest prestigefyldte firma både på lokalt og internationalt plan. Dan Stubbergaard er blevet belønnet flere gange for sine moderne og tværfaglige projekter, bl.a. den Gyldne Løve i Venedig og MIPIM-prisen.
Foto: COBE Architects
Jacques Ferrier (FR)
Arkitekt
Den franske arkitekt Jacques Ferrier er uddannet på École Nationale Supérieure d'Architecture i Paris-Belleville og École Centrale i Paris. I hans portfolio kan man både finde bygninger til kultur- og fritidsaktiviteter (som Frankrigs pavillon i Verdensudstillingen i Shanghai 2010 og Aqualagon vandpark i Villages Nature Paris), showcase-bygninger (som Champagnes Piper & Charles Heidsiecks hovedkvarter i Reims) og offentlige bygninger (som Collège de France i Paris og the French International School i Beijing). I 2010 åbnede Jacques Ferrier the Sensual City Studio i samarbejde med Pauline Marchetti og filosoffen Philippe Simay - et arkitekturlaboratorium, der forsøger at give en mere fremadrettet, humanistisk og følelsesmæssig tilgang til byen og dens arkitektur. Ferrier har modtaget en del franske og internationale priser for sine værker, bl.a. LEAF og BEX Awards i London, Architizer A+Award i New York og 'Highly Commended mention' på WAF 2016 i Berlin.
Sophie Wennerscheid (DE)
Professor i skandinavisk litteratur og kultur
Sophie Wennerscheid er tysk professor i skandinavisk litteratur og kultur på Ghent Universitet i Gand, Belgien. Hun bidrager til den belgiske forskerforening Culture Memory Studies med sin brede forskning om temaer lige fra seksualitet til religion og traumer i en analyse af, hvordan disse æstetisk bliver brugt og repræsenteret i litteratur og film. Wennerscheids seneste projekt handler om, hvordan nye former for intimitet opstår og bliver påvirket af moderne teknologi, der er med til at sætte nye grænser for, hvordan lyst, nydelse og sindsbevægelse viser og udfolder sig.
Pierre Mercklé (FR)
Sociolog
Franske Pierre Mercklé er professor i sociologi og underviser ved universitetet i Grenoble og arbejder på Centre Max Weber, CNRS (National Center for Videnskabelig Forskning). Hans omfattende forskning berører bl.a. børn og unges kulturelle og sociale praksis samt sociologiens historie. Pierre Mercklé bliver i dag set som en af Frankrigs største eksperter inden for de sociale netværks sociologi samt relationer mellem personer, især på det digitale plan.
Bruno Latour (FR)
Filosof
Filosoffen og sociologen Bruno Latour regnes for at være en af Frankrigs største tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet en række anerkendte bøger og artikler om videnskab, teknologi og miljø, bl.a. Vi har aldrig været moderne (1991) og Ned på jorden (2018). Han deltager på nuværende tidspunkt aktivt i debatten om den antropocæne tidsalder, hvor han præsenterer sine tanker om den aktuelle økologiske krise samt de forskellige politiske og sociale konsekvenser og reaktioner over for disse kritiske ændringer.
Vi er så stolte af at kunne dele den franske sociolog og videnskabsfilosof Bruno Latours artikel, der er blevet oversat til dansk af Atlas Magasin!
"Hvad betyder Heimat idag?" | Atlas Magasin
Politiken har mødt ham i Paris. Du kan læse sit interviewet her.
Foto: Bruno Latour by ©brunobizu
Program
DAC/BLOX
18:30 - 21:30
HAVEFEST
I BIBLIOTEKSHAVEN
Nis Bysted (DK)
Dirty Sound System (FR)
DEN SORTE DIAMANT
Café Øieblikket i Den Sorte Diamant holder åbent til kl. 23
Suppekøkken frem til kl. 20.30, derefter salater, øl og vin
Agnes Meyer-Brandis (DE)
Kunstner
Den tyske kunstner Agnès Meyer-Brandis er især kendt for sit projekt The Moon Goose Colony, der formår at blande videnskab og fantasi og "gør potentielle universer mærkbare". Via digitale medier præsenterer hun på en kreativ og refleksiv måde forskellige, samlende værker, der viser rumforskningens muligheder, og gør op med forestillingen om, at det kun er mennesker, der forholder sig til universet.
Foto: Agnes Meyer-Brandis, Moon Goose Analogue, 2011
- in Arts Catalyst ©the artist
ANTI Distortion
DJs
©Elsa Okazaki & Nikolas Kern
©Titouan Massé
Partnere






